Hundetræning

Rally-O

Rally-lydighed er en forholdsvis ny hundesport, som kom til Danmark i 2006.

I Rally er det positive og villige samarbejde mellem hund og fører der er i højsædet.

De enkelte øvelser afspejler den kommunikation og de bevægelser, som skaber et godt grundlag for det daglige samvær med hunden.

Det vil sige at det er samarbejdet, glæden og udstrålingen, der er højt prioriteret og der kan kommunikeres frit med hunden under udførelsen af øvelserne – både med håndtegn og verbalt.

Rally består af ca. 90 forskellige skilte, som viser hvilken øvelse, man skal udføre sammen med hunden. Og det er en god blanding af lydighed, tricks og lidt agility. Der er ca. 5 skridt mellem hvert skilt, så der sker hele tiden noget nyt, som også kræver en god kontakt og koncentration fra både hund og fører.

Der findes 5 konkurrenceklasser indenfor Rally, i forskellig/stigende sværhedsklasser.