Flidspokalen 2020

 

Iris har siden hun blev meldt ind i klubben i 2015 været en del af familiehundehold. Hun og Thor var i starten ikke helt enige om hvorvidt man skulle gøre det som træningen bød på i starten, men efterhånden gav Thor sig, og nu kan de mestre de fleste udfordringer de bliver stillet.

Siden er Iris også begyndt til agility med Thor, i første omgang fordi der var brug for flere hunde på holdet, men hun er forsat fordi hun og Thor har det sjovt sammen(også selvom de ikke bliver verdensmestre).

Selvom Iris ikke selv har interesse i konkurrencer, så er hun altid klar til at give en hjælpende hånd, når klubben afvikler konkurrencer. Hun kan både give en hjælpende hånd i kantinen eller som banehjælper til agilitykonkurrencer.

Det er ikke kun til konkurrencer Iris er klar til at hjælpe. Ofte ses Iris være klar til at give en hjælpende hånd til de andre hundeførere Camilla har på sit hold, det kan være alt fra at hente en stol til de der har brug for at sidde ned til at give råd og hjælpe med at finde de rette godbidder.

Iris er utroligt vedholdende i forhold til at komme til træning og det er meget sjældent hun ikke kommer til træning. Det er hun også nødt til, for hun har fortalt Camilla, at Thor kender ugens dage, og hver søndag formiddag venter på at komme til træning.

Bestyrelsen

DcH Vordingborg 

Nyheder

Sponsorer